• Om projektpartnerne
  • Søg
Udviklingsprogram
for bioøkonomi
  • Forside
  • Om programmet
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Cases
  • Vilkår
  • Kontakt
  • Log ind
  • Om projektpartnerne
  • Om programmet
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Cases
  • Vilkår
  • Kontakt
  • Innovationssamarbejder
  • Forprojekter
  • Demonstration


  • Du er her:
  • Forside
  • / Om programmet
  • Du er her:
  • Om programmet

Tre indsatsområder

Virksomheder kunne opnå medfinansiering til bioøkonomiske udviklingsprojekter inden for tre indsatsområder. Alle midlerne i programmet er nu uddelt, så der kan ikke søges midler i programmet længere. 

Finansieringsmuligheder i Region Midtjyllands bioøkonomiprogram

Tre typer aktiviteter blev støttet i forbindelse med Region Midtjyllands Bioøkonomiprogram. Den samlede pulje med midler til at støtte initiativerne var på 9,3 mio. kr.

  • Innovationssamarbejder inden for bioraffinering
  • Forprojekter inden for bioøkonomi
  • Demonstrationsprojekter inden for biogas

Udviklingsprogrammet er et erhvervspolitisk første skridt til, at Region Midtjylland på lang sigt kan udvikle sig til et nationalt og internationalt kraftcentrum for bæredygtige bioøkonomiske systemløsninger.

Målgruppe

Udviklingsprogrammets primære målgruppe er små og mellemstore danske virksomheder, som ønsker at udvikle nye produkter baseret på udvinding af værdistoffer fra biomasse. Nye produkter kan f.eks. være teknologier og nyt maskinel til at udvinde biomasse; ingredienser i helse- og plejeprodukter, fødevarer og foder, brændstoffer, næringsstoffer til fornyet biomasseproduktion, samt tjenesteydelser f.eks. relateret til håndtering af biomassen.

Innovationssamarbejder

Formålet er via innovationssamarbejder, at bidrage til:

  • at der via partnerskaber udvikles forretningsmodeller for udbud af decentrale bioraffinaderier, der via test og demonstration bidrager med at anskueliggøre potentialer og mulige forretningsmodeller for bioraffinerede produkter baseret på grøn biomasse.
  • at skabe og udvikle bioøkonomiske forretningsområder og udvikle biobaserede produktlinjer til et niveau, hvor de bliver attraktive for større udviklings- og investeringskapital og/eller når til marked
  • at udvikle nye innovationssamarbejder om bæredygtig biomasseudnyttelse inden for og på tværs af forskellige typer biomasse.

Innovationssamarbejder blev støttet af Erhvervsstyrelsen, som medfinansierede aktiviteterne. Innovationssamarbejderne blev støttet med 500.000-2.000.000 mio. kr. pr. innovationssamarbejde. Der var en samlet pulje under initiativet på 6,0 mio. kr. til medfinansiering af aktiviteterne. Private virksomheder bidrog med tilsvarende finansiering.

Projektadministration er aktivitetsbaseret dokumentation for økonomisk forbrug i projektet i overensstemmelse med reglerne fra EU’s regionalfond, samt revision og evaluering.

Hvert innovationssamarbejde skulle som udgangspunkt ske mellem minimum 3 SMV’er (heraf mindst 1 SMV fra Region Midtjylland) og 1 vidensinstitution. Store danske virksomheder kunne deltage under særlige økonomiske vilkår. Der henvises til Nationalt program for EU’s Regionalfond 2014-2020 (Danmark), prioritetsakse 1A, for yderligere krav til innovationssamarbejdet (https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk).

Innovationssamarbejderne skulle tage udgangspunkt i virksomhedernes ønsker og muligheder for at udvikle nye produkter og services, processer eller teknologier til at udnytte grøn biomasse til værdistoffer.

På baggrund af de eksisterende erfaringer og igangværende projekter med bioraffinering, blev der inviteret til etablering af nye innovationssamarbejder, der kunne løse udfordringer i hele værdikæden fra høst, lagring og konvertering til anvendelse af produkterne.

Fx:

  • Udvikling af system til presning til grøn biomasse
  • Proteinprodukter fra rå-koncentrater
  • Højværdiprodukter fra restprodukter
  • Værdiskabelse af pressekagen

Læs mere om innovationssamarbejderne her

Forprojekter til kortlægning af nye biobaserede værdikæder

Forprojekterne har til formål at udvikle, optimere, forbinde og dokumentere bioøkonomiske forretningsområder inden for grøn og anden biomasse.

Forprojekterne kunne tildeles støtte af Region Midtjyllands erhvervsfremmemidler. Der kunne gives en støtte op til 200.000 kr. pr. forprojekt. Der var en samlet pulje til forprojekter på 800.000 kr.

Beløbet skulle søges og administreres af en virksomhed eller en videninstitution. Der var ingen faste krav om medfinansiering. I ansøgningen skulla man angive eksempler på mulige interessenter i et fremtidigt innovationsprojekt, herunder mindst 1 SMV fra Region Midtjylland. 

Der blev udviklet forprojekter om udnyttelsen af biomasse inden for og på tværs af forskellige typer biomasse, hvor der blev vurderet at være et erhvervspotentiale for Region Midtjylland. Det blev forventet, at forprojekterne udviklede systembeskrivelser og forretningsmodeller for nye produkter, der kunne igangsættes gennem fremtidige innovationssamarbejder. Der blev sat særligt fokus på forprojekter, der kombinerede udnyttelsen af forskellige typer af biomasser f.eks. blå og grøn biomasse. Der blev lagt vægt på kommunikation med de fagmiljøer, der arbejder med relevante biomasser, hvor der er udsigt til nye erhvervsmuligheder.

Vækstforum i Region Midtjylland ønskede med dette initiativ, at:

  • Bidrage til at produktudvikling koordineres og ressourcer udnyttes optimalt i leverandør- og aftagerled gennem hele værdikæder.
  • Bidrage til at udvikle markedet for nye biobaserede produkter samt relaterede teknologier og tjenesteydelser.
  • Bidrage til at tiltrække investeringskapital til virksomheder og videnmiljøer inden for bioøkonomien.
  • Vurdere effekten af den regionale bioøkonomiindsats.

Målgruppen var spredt på tværs af brancher, industrier, teknologier, niveauer og sektorer. 

Beløbet blev afsat til at udvikle nye innovationssamarbejder om biomasseudnyttelse inden for og på tværs af forskellige typer biomasse.

Ny produktudvikling baseret på at udvinde værdistoffer fra biomasse var f.eks. teknologier til biomasseudvinding; ingredienser i helse- og plejeprodukter, fødevarer og foder, brændstoffer, næringsstoffer til fornyet biomasseproduktion samt tjenesteydelser relateret til f.eks. håndtering af biomassen.

Læs mere om forprojekterne her

Demonstration af fremtidens biogasanlæg

Der blev inviteret til gennemførelse af demonstrationsprojekter for banebrydende løsninger inden for biogasproduktion.

Demonstrationsprojekterne kunne tildeles støtte af Region Midtjyllands erhvervsfremmemidler. Der kunne gives en støtte på 300.000-1.000.000 kr. pr. demonstrationsprojekt, og støtten kunne udgøre 50 % af budgettet. Der var en samlet pulje til at støtte demonstrationsprojekterne på 2.500.000 kr. Private virksomheder skulle bidrage med tilsvarende finansiering af disse aktiviteter, og denne medfinansiering kunne udgøres af de deltagendes virksomheders afholdte omkostninger i form af timer, udlæg, leje af udstyr og andre projektrelevante omkostninger.

Projektet skulle som minimum have deltagelse af et eksisterende biogasanlæg, en videninstitution, samt mindst 1 SMV fra Region Midtjylland.

Vækstforum ønskede med dette initiativ, at:

  • Bidrage til at kendt teknologi i nye koncepter demonstreres, dokumenteres og formidles for at skabe grundlag for erhvervsvækst og øget anvendelse af restprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktion og konsum til biogasformål og anden form for bioraffinering.
  • Sikre fuld åbenhed om og aktiv formidling af de iværksatte demonstrationsprojekter og resultaterne heraf, så de kan fremme vækstmulighederne for alle relevante virksomheder og aktører i regionen.
  • Formidle projekterne og resultaterne til relevante virksomheder og aktører via fremvisninger, workshops, mv.

Demonstrationsprojekterne skulle gennemføres på eksisterende biogasanlæg, hvor det demonstreres, hvorledes restbiomasser kan opbevares og indfødes i biogasanlæggene og medvirke til en mere rentabel drift.

Der blev fokusereret på demonstrationer inden for temaerne:

  • Anvendelse af halm eller anden restbiomasse til biogasproduktion.
  • Håndtering af sand i forbindelse med biogasproduktion.

Læs mere om demonstrationsprojekterne her

Vil du vide mere om de forskellige puljer?

Find Udviklingsprogrammets kontaktpersoner her

Menu

  • Innovationssamarbejder
  • Forprojekter
  • Demonstration

Region Midtjyllands udviklingsprogram for bioøkonomi indeholder tre indsatsområder, hvortil der kan søges støtte fra virksomheder i samarbejde med vidensinstitutioner.

Udviklingsprogram for Bioøkonomi

c/o Agro Business Park
Niels Pedersens Allé 2
DK-8830 Tjele
Michael Støckler
M: 4010 7128
E: mcs@agropark.dk

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljerne, arrangementer og hvad der sker i projektet.

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail og hold dig opdateret på vores nyheder og aktiviteter i forbindelse med Udviklingsprogram for Bioøkonomi.

Du modtager nu vores nyhedsmail!

Tak for din tilmelding. Du er nu tilmeldt projektets nyhedsmail.


Når du klikker på ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du samtidig ja til at modtage vores nyhedsmail med nyt om åbne puljer, projekter, events, og hvad der sker i Agro Business Park. Du bekræfter desuden at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsmail

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?